Åbning af fibernettet i Ikast

Fibernet

 

Det forventes nu, at fibernettet i Ikast åbnes for nye "tjeneste-udbydere" i 4. kvartal 2024.
 
Vi har som bekendt i længere tid arbejdet på at åbne fibernettet i Ikast for andre indholdsleverandører end Altibox. Vi må konstatere, at det har været en længere proces end forventet. 
 
Vi har de to sidste år arbejdet på at opbygge en fibernetplatform, så vi kan overtage operatørrollen på vores fibernet. Den rolle varetages i dag af Altibox. Det betyder også, at Altibox-kunder skal migreres over på vores nye operatørplatform, som hedder Openfiber. Energi Ikast FIbernet og Jysk Energi står bag udviklingen og driften af Openfiber.
 
Baggrunden for Openfiber var blandt andet, at vi med den løsning kan genbruge en del af det eksisterende udstyr, som vi ejer. Endvidere var det et ønske at bibeholde "punkt til punkt" fibernetstrukturen i vores fibernet, hvilket giver en mere stabil oplevelse for slutbrugerne. 
 
Undervejs i processen er der opstået en række udfordringer, som har forlænget processen, blandt andet er vi i gang med at udskifte en del gammelt udstyr, som ikke kan bruges i OpenNet. 
 
Vi håber på jeres tålmodighed og beklager ventetiden.