Interaktiv brochure med spræl i

Fotografen er på besøg for at få materiale til Energi Ikasts nye brochure

I en ny brochure giver vi kunderne en nem og overskuelig indgang til at vælge vores produkter. Den er henvendt direkte til kunderne og skal give en idé om, hvilke værdier Energi Ikast står for. Du kan se brochuren online her

Mennesker i centrum
Idéerne med brochuren er blandt andet at gøre Energi Ikast mere levende for kunden og på få sider præsentere produkterne. ”Mange forbrugere tager ikke aktivt stilling til, hvem der leverer deres el og varme. Eller for den sags skyld deres fiberforbindelse. Jeg synes, at der er mange gode grunde til at vælge lokalt og vælge Energi Ikast til. Vi leverer grønne produkter, går op i bæredygtighed, god service og medejerskab. Men de historier har vi ikke altid været gode nok til at fortælle. Vi skal være bedre til at gøre vores lokale forsyning levende og interessant for vores kunder,” fortæller kommunikationsmedarbejder ved Energi Ikast, Rune Kaldau.

Grønne produkter uden bøvl
Varme og el fra Energi Ikast er igennem de seneste år blevet mere og mere grøn og der arbejdes hele tiden med at gøre forretningen mere bæredygtig. Det skal en ny brochure være med til at understrege, men den skal også være med til at vise kunderne, at der ikke er noget bøvl som kunde hos Energi Ikast. Der er ingen gebyrer og et højt serviceniveau. Vores kundeservice hjælper på telefoner, mail og Facebook, vores vagtpersonale er klar 24-7 og man har som andelshaver altid mulighed for at få hjælp af vores energirådgiver. ”I øvrigt er vi konkurrencedygtige på priserne, så jeg kan kun se gode grunde til at vælge både strøm, varme og fiber fra Energi Ikast,” siger Rune Kaldau.

Online og dynamisk
Den nye brochure kommer til at ligge online og det giver mulighed for indhold med mere bevægelse og liv. Man kan med ret simple midler gøre det spændende og dynamisk. ”Vi glæder os til at sende brochuren ud på de sociale medier og på hjemmesiden,” fortæller Rune Kaldau. Nedenfor kan du se billeder fra den dag fotografen var på besøg for at få materiale til brochuren i hus. Den færdige brochure kan du se online her

Fotograf tager billeder i kundeservice til Energi Ikasts nye brochure
Fotograf tager billeder i kundeservice til Energi Ikasts nye brochure
Fiberforbindelsen i stuen er stabil og hurtig og det skal fotografen fange på et billede
Fiberforbindelsen i stuen er stabil og hurtig og det skal fotografen fange på et billede
Grøn energi fra varmepumpen bliver vist med et 360 graders kamera
Grøn energi fra varmepumpen bliver vist med et 360 graders kamera