Nyt varmepumpeanlæg fremtidssikrer varmeproduktionen i Bording

Rømningen af jord på byggegrunden på Fabriksvej

Igennem en årrække er forskellige alternative varmeforsyningsmuligheder i Bording blevet grundigt undersøgt. I august 2018 blev det besluttet at opføre en varmepumpe og Energi Ikast har købt grunden Farbriksvej 23 til opførelsen af den ny varmepumpe i Bording. Varmepumpeanlægget har en størrelse på omkring 4.000 kW og vil kunne dække ca. 80 procent af Bordings varmebehov på årsbasis.

Opførelsen af anlægget er et af flere tiltag i Energi Ikast for at følge med den grønne udvikling inden for energisektoren og man opnår med den nye løsning en fremtidssikret CO2-besparende varmeproduktion. Varmepumpen kommer til at producere væsentlig billigere og mere grøn varme, end det kan gøres på den gamle kraftvarmecentral på Højgade og vil være endelig i drift til 1. december 2019. Arbejdet med at grave rør og rømme jord på byggegrunden er allerede startet og de første tests af varmeanlægget forventes at blive i uge 42.

Der vil i forlængelse af Bording Kraftvarmeværks generalforsamling blive afholdt et informationsmøde om det nye varmeværk på Fabriksvej. Her vil der også blive mulighed for at man kan få afklaret eventuelle spørgsmål til projektet. Generalforsamlingen og informationsmødet finder sted i Bording Hallen, Klochsvej 25, Bording onsdag den 15. maj og vi byder velkommen kl. 19.30.

Af hensyn til servering ønsker Cafe Tæt På i Bording Hallen tilmelding på tlf. 24854891.

Se indkaldelse og dagsorden for generalforsamlingen her 

varmepumpeanlaeg-bording-roemning-af-jord-aller-foerste-spadestik-energi-ikast-1-2.jpg

Rømningen af jord på byggegrunden på Fabriksvej. Foto: Rune Kaldau