Luk besked

Luk besked
Top billede for /om-os/nyheder/ Top billede for /om-os/nyheder/ Top billede for /om-os/nyheder/ Top billede for /om-os/nyheder/ Top billede for /om-os/nyheder/
 

Nyheder

  • Mindeord for Kaj Hansen

    Vi har med stor sorg modtaget meddelelsen om, at vores mange årige direktør efter kort tids sygdom er gået alt for tidligt bort. Forsyningsbranchen har mistet en stor personlighed og en dygtig og vellidt leder og kollega.

    Alternate Text

    Læs mere her: Mindeord for Kaj Hansen

  • Energi Ikast holder lukket mellem jul og nytår

    Energi Ikast holder lukket i dagene mellem jul og nytår

    Alternate Text

    Vi lukker telefonerne fredag d. 22. december kl. 12.00 og holder juleafslutning. Vi ønsker alle vore forbrugere en glædelig jul og et godt nytår og glæder os til at være tilbage til at servicere jer tirsdag den 2. januar 2018.  Opstår der et akut behov, kan el- og varmevagten kontaktes via vores hovednummer 96600033. 

  • Energi Ikast får ny direktør

    Energi Ikast får ny direktør pr. 1. december, idet den nuværende direktør Kaj Hansen fratræder af helbredsmæssige årsager.

    Alternate Text

    Bestyrelsen har som ny direktør valgt at ansætte Energi Ikasts nuværende økonomidirektør Jørgen Mosegaard, der har haft ansvar for økonomi og administration i Energi Ikast de seneste 14 år. Jørgen Mosegaard har en baggrund som cand.marc.aud. og erfaring fra såvel revisionsbranchen som fra private produktionsvirksomheder og naturligvis fra energibranchen.

    Formand for bestyrelsen, Bjarne Andersen, fortæller, at det naturligvis er beklageligt at skifte direktør grundet sygdom, og at skiftet sker efter ønske fra og gensidig aftale med Kaj Hansen.

    ”Vi har i Energi Ikast siden 2001 nydt godt af Kaj Hansens store indsats og engagement samt hans evne til at skabe relationer og samarbejder. Herudover ikke mindst hans evne til at skabe resultater og løsninger i vanskelige forhandlinger”, og Bjarne Andersen fortæller videre ”direktørskiftet ændrer ikke på vores strategi og fokus på at sikre vore andelshavere en god, stabil og konkurrencedygtig el-, fjernvarme- og fiberforsyning med et højt serviceniveau.”

  • Energi Ikast til Open by Night

    I fredags deltog Energi Ikast ved Open by Night i Ikast med det formål at møde kunderne og fortælle om vores gratis energirådgiverfunktion.

    Alternate Text

    I fredags var Klaus, Jeppe og Peter fra Energi Ikast på Strøget i Ikast for at deltage med en stand til Open by Night. 

    Det primære formål var at møde nogle af vores kunder og fortælle dem om vores gratis energirådgiverfunktion. Det var særdeles succesfuldt med i alt 68 husstande som tilkendegav, at de efterfølgende ønsker besøg af vores Energirådgiver. Klaus, som er energirådgiver, begynder at lave aftaler sidst i denne uge.

    Udskydelsen af motivationstariffens indførelse til 2019 gjorde det endnu mere aktuelt at deltage i arrangementet. Hermed fik vi kontakt med endnu flere af Energi Ikasts kunder, så de kan nå at få glæde af den gratis energirådgiverfunktion, inden motivationstariffen træder i kraft.

    Ved et besøg af energirådgiveren gives der gode råd og vejledninger omkring bl.a. drift af fjernvarmeanlægget, så den enkelte kunde kan udnytte fjernvarmevandet bedre i installationen og imødegå eventuelle konsekvenser af den nye tarif.

    Jeppe, der er maskinmesterstuderende og skriver bachelorprojekt ved Energi Ikast uddelte en spørgeskemaundersøgelse som led i arbejdet med bachelorprojektet. Der var i alt 40 venlige personer, som udfyldte skemaet, hvilket Jeppe var meget tilfreds med.

  • Motivationstarif

    Hos Energi Ikast arbejdes der intenst på at udarbejde en ny tarifstruktur – en såkaldt motivationstarif ved afregning af varmeforbruget.

    Alternate Text

    Hos Energi Ikast arbejdes der intenst på at udarbejde en ny tarifstruktur – en såkaldt motivationstarif ved afregning af varmeforbruget.

    Formålet med en motivationstarif er i bund og grund at sikre en bedre udnyttelse af fjernvarmevandet til glæde for fællesskabet.

    Ny implementeringsdato

    Planen har hidtil været, at motivationstariffen skulle træde i kraft pr. 1. januar 2018.

    Der har dog desværre vist sig udfordringer med tilgangen til valide data, hvilket gør, at Energi Ikast har besluttet at udskyde implementeringen af motivationstariffen til den 1. januar 2019.

    ”Det er ærgerligt, da vi havde set frem til at få motivationstariffen implementeret, men da vi endnu ikke har tilstrækkelig gode data for årlig gennemsnitlig frem- og returtemperatur fra de enkelte målere, og dermed ikke kan fastlægge en grundig og veldokumenteret tarifmodel pr. 1.1.2018, har vi valgt denne løsning” fortæller driftsleder for varmen, Peter Johansen. Han fortsætter: ”Det er meget vigtigt for os, når vi sætter sådanne tiltag i værk, at der kan være fuld tillid til det”.

    Specielt hos de større erhvervskunder og i kommunale bygninger ser vi erfaringsmæssigt eksempler på dårlig udnyttelse af fjernvarmevandet, hvilket forårsager større økonomiske konsekvenser.

    Benyt ventetiden til at få et gratis besøg af energirådgiveren

    En fordel ved en udskydelse af implementeringen er dog, at mange flere af Energi Ikasts kunder kan nå at få glæde af den gratis energirådgiverfunktion, som blev indført i 2016, inden motivationstariffen træder i kraft.

    Ved et besøg af energirådgiveren gives der gode råd og vejledninger omkring bl.a. drift af fjernvarmeanlægget, så den enkelte forbruger kan udnytte fjernvarmevandet bedre i installationen og imødegå eventuelle konsekvenser af den nye tarif.

    Der er stor interesse for dette, og siden opstarten er der udarbejdet ca. 600 energirapporterer, og derudover lavet ”simpel rådgivning og vejledning” hos et uregistreret antal kunder.

    Hvis man som kunde ved Energi Ikast har interesse i at høre mere om energirådgivning og evt. få besøg af energirådgiveren, kan du læse alt om dette og meget mere på www.energi-ikast.dk. Du kan også gå ind på www.forbrugerweb.dk og følge dit eget forbrug.



Få et gratis energitjek & spar penge på regningen

Bestil et besøg af vores professionelle energirådgiver. Han laver en gennemgang af boligen med fokus på dit forbrug af el, vand og varme for at identificere evt. potentielle besparelser. Gør noget ved det nu!

BOOK TID NU

Send vores energirådgiver en forespørgsel og han kontakter dig

Feltet 'Navn' skal være udfyldt
Feltet 'Telefon nr.' skal være udfyldt
Feltet 'Emne' skal være udfyldt